Albatros Arctic Circle

  • Dansk
  • English

Nordlystur

Den arktiske himmels dansende lysshow

Nordlystur

Grønland er det tyndest befolket land i verden i forhold til sin størrelse, og med både sparsom gadebelysning, stabilt klima med minimalt skydække, er Kangerlussuaq formentligt landets bedste sted at se nordlys. Læg dertil 300 klare nætter på årsbasis og en beliggenhed i ly af Indlandsisen, fjorden og fjeldene.

Vi kører af sted ud i naturen, og skal ikke langt, før vi ikke længere bliver generet af kunstigt lys. Det giver de helt optimale forhold til at kigge efter nordlyset, som oftest ses som grønne, strålende bånd eller blafrende gardiner, der bølger over himmelhvælvingen. Ses andre farver også, fx røde, blålige, skyldes det, at de hører til hver deres højde 90 – 300 km over jordoverfladen, når energirige protoner og elektroner fra solvinden kolliderer med atmosfærens molekyler.

Nordlyset får selv hjemmehørende i Grønland til at bøje nakken bagover, og kigge op, selvom det forekommer i rigelige mængder hver vinter. Dels er det en magisk og varierende oplevelse at se, som nok kan forklares rent videnskabeligt og tilmed forudses med prognoser, men der knytter sig også sagn og overtrosfortællinger fra gammel tid, som stadig overleveres fra generation til generation.

Efter vi forhåbentligt har været heldige med naturens eget forunderlige lysshow, kører vi tilbage og samles i en hyggelig atmosfære, hvor guiden fortæller om nordlyset og de mange grønlandske myter, som dette naturlige fænomen har skabt gennem tiderne. Vores guide vil ligeledes forsøge at skabe vores eget nordlys, når der bydes på en velsmagende kop ’grønlandsk kaffe’.
 

Destination: Kangerlussuaq
Varighed: 2 timer
Sværhedsgrad: 1 af 5
Sæson: Feb-apr, sept-nov
Deltagere: 6 el. flere
Pris: 395

Prisinformation

Pris

Voksen: 395 DKK

Barn (2-11 år): 225 DKK
 

Prisen inkluderer

Guide

Transport

Foredrag

Grønlandsk kaffe (for voksne kun)

Praktisk information

Ledige ture

Klik på bookingknappen for at se specifikke datoer, hvor denne tur kan bookes.

Hvem kan deltage?

Læs under sværhedsgrader i forhold til vores ture for at se, hvad den kræver rent fysisk. Denne tur er sat til 1 ud af 5 på vores skala.