Albatros Arctic Circle

  • Dansk
  • English

Robinson Fiskecamp

Fight med den grønlandske fjeldørred

Robinson Fiskecamp

Kangerlussuaq betyder ’den store fjord’. Fjorden udmærker sig alene ved at skære igennem landets største åbne og isfri terræn tværs over polarcirklen, men den har også en anden fordel – set med lystfiskerbriller på. Flere elve løber nemlig ned i fjorden og tiltrækker store stimer af ørreder, der trækker langs kysten og op i elvene fra juni til sent i september. Robinson-elven (på grønlandsk Angujaartorfiup Kuaa) er et af de steder, hvor der er flest fjeldørreder – af og op til 5-6 kg – og her har vi vores camp.

Efter en kort køretur til havnen stiger vi om bord i vores båd, hvorefter vi har lidt over 40 kilometers sejlads foran os gennem den idylliske fjord. Afgangstidspunktet er normalt kl. 10, men afhænger af tidevandet, hvilket vil blive oplyst i forbindelse med bestillingen af turen. På sydsiden af fjorden lægger vi til og går i land, og man kan straks indtage et af de 5 tomandstelte, der er opstillet i vores lejr og rigge sit grej til.

Der er sørget for soveposer, forplejning, fiskelicens, stænger og hjul, men agn skal selv medbringes eller købes i campen. Elven er en smeltevandselv og tiltrækker særligt spinnefiskere, som vil blive belønnet med jævne hug fra de aggressive fjeldørreder. Der er flere gode fiskesteder op langs elven og også pools. Den sidste er ved vandfaldet 6 km længere oppe ad elven, hvor der næsten kan gives garanti for bid.

Ved højvande går flere fjeldørreder op i elven, og når først de hugger, kommer man på arbejde, for de giver fremragende fight og kæmper til det sidste.

Er man stemt for at beholde en eller flere af de flotte fangster, kan vores lejrchef hjælpe til med at tilberede fiskene over åben ild på en grillrist ved spisetid.

Vi fisker indtil om eftermiddagen den efterfølgende dag, hvor vi igen stævner tilbage til Kangerlussuaq og har således rigeligt med tid til at lande fjeldørreder.

Destination: Kangerlussuaq
Varighed: 2 dage, 1 nat
Sværhedsgrad: 2 af 5
Sæson: Juli - september
Deltagere: Max 10
Pris: 2995

Prisinformation

Pris

Voksne: 2,995 DKK

Børn (2-11 år): 2,995 DKK

Prisen inkluderer

Guide

Transport

Fiske-licens

Fiskeudstyr dog eksl. spinnere

Meals

Prisen inkluderer ikke

Spinnere

Madding

* Begge dele kan købes hos AAC

Praktisk information

Ledige ture

Klik på bookingknappen for at se specifikke datoer, hvor denne tur kan bookes.

Hvem kan deltage?

Læs under sværhedsgrader i forhold til vores ture for at se, hvad den kræver rent fysisk. Denne tur er sat til 1 ud af 5 på vores skala.