Albatros Arctic Circle

  • Dansk
  • English

Tundrasafari

Udforsk Kangerlussuaqs bagland

Tundrasafari

Med en fjord på den ene side og isen på den anden ligger Kangerlussuaq som hjertet i det mest vidtstrakte, isfri terræn i hele Grønland. Stedet er et paradis for både rener og moskusokser, som stortrives her på grund af blandt andet det milde, stabile og tørre klima og en stor fødetilgængelighed.

Turen foregår i en af vores arktisk tilpassede busser gennem det smukke tundralandskab, mens guiden fortæller om flora og fauna. Med lidt held kan moskusoksen ses, da den lever vildt i området og færdes frit over alt. Om det er til at komme tæt på dyret eller kun kan ses på afstand er umuligt at forudsige. Men guiden medbringer altid kikkerter, så chancen for at se de imponerende dyr er absolut til stede.

Vi er også på udkig undervejs efter andet dyreliv i området, så som rener, og observerer også selve landskabet, vegetation og flora, som bærer præg af tæt pilekrat på sydvendte klippeskråninger, skovlignende krat af blågrå pil langs elve og vandløb.

Geologisk set går Kangerlussuaqs historie 2,8 - 2,7 mia. år tilbage, og har mindst en gang været helt dækket af is ud til kysten til Sisimiut, hvilket ses af moræneaflejringer i hele området og et generelt lavere geologisk relief end det tilstødende nordligere geologiske kompleks. Med andre ord er fjeldlandskabet her i geologisk forstand godt slidt ned af isen gennem tiderne, og højden på de store afrundede fjelde i området overstiger ikke 700 meter.

På turen bevæger vi os normalt lidt op i højden ud mod et område amerikanerne kaldte Tacan, og får således et godt overblik over dalene, elvene og udsigten over såvel Kangerlussuaq som Indlandsisen. Vi stopper et par gange undervejs og stiger ud, så der er mulighed for at strække ben og nyde stilheden og se langt ud i horisonten takket være den rene, klare luft.

Destination: Kangerlussuaq
Varighed: 1,5 time
Sværhedsgrad: 2 af 5
Sæson: Februar – November
Deltagere: 4 el. flere
Pris: 275

Prisinformation

Pris

Voksen: 275 DKK
Barn: (2-11 år): 200 DKK

Prisen inkluderer

Transport

Guide

Praktisk information

Ledige ture

Klik på bookingknappen for at se specifikke datoer, hvor denne tur kan bookes.

Hvem kan deltage?

Læs under sværhedsgrader i forhold til vores ture for at se, hvad den kræver rent fysisk. Denne tur er sat til 2 ud af 5 på vores skala.