Albatros Arctic Circle

  • Dansk
  • English

Vandretur til Granatfjeldet

En rejse i geologien

Vandretur til Granatfjeldet

Grønlands geologiske historie er en fascinerende historie gennem milliarder af år om bjergkæder, der skød op og med tiden blev slidt ned, om vulkaner i udbrud og tropisk klima med træer og koralrev. I dag kan man på det bare fjeld ved Kangerlussuaq tydeligt se spor efter, hvordan fjeldlandskabet er blevet til og formet af isen.

Turen indledes med at køre til toppen af Tacan, et fjeld afrundet af istiden med god udsigt ud over området. Herfra vandrer vi rundt om Store Saltsø. Vi går mest nedad, selvom der selvfølgelig også vil være nogle stigninger.

Vegetationen bærer præg blandt andet af Grønlandspost, revling, og dværgbirk og duften af fjeldet er frisk og helt særegen. Efter ca. 2½ - 3 timer er vi fremme ved Granatfjeldet. Det er nu tid til at finde de medbragte hamre og mejsler frem – som vi hver især selv må bære – og begynde jagten på halvædelstenene af granat.

Der bliver indimellem vores hamren tid til at spise den medbragte madpakke. Og måske er vi heldige at høre og se de vandrefalke som yngler ved fjeldet. Det hænder også, at vi møder fouragerende moskusokser.

Efter vi har udforsket det granatrige fjeld, går turen tilbage langs søen Lake Ferguson. Vi håber på at se og høre den flotte islom, som har reder langs søbredden, og har et meget karakteristisk kald, der kan høres milevidt. For enden af søen bliver vi hentet, og kørt hjem det sidste stykke vej tilbage til Kangerlussuaq.

Destination: Kangerlussuaq
Varighed: 8 timer
Sværhedsgrad: 3 af 5
Sæson: Maj - september
Deltagere: 6 el. flere
Pris: 595

Prisinformation

Pris

Voksen: 595 DKK

Børn (2-11 år): 360 DKK

Prisen inkluderer

Guide

Transport

Frokost

Hammer

Mejsel

Praktisk information

Ledige ture

Klik på bookingknappen for at se specifikke datoer, hvor denne tur kan bookes.

Hvem kan deltage?

Læs under sværhedsgrader i forhold til vores ture for at se, hvad den kræver rent fysisk. Denne tur er sat til 2 ud af 5 på vores skala.

Medbring dette

Husk at medbringe personligt grej til vandreture, inklusiv solbriller, solcreme, en tilstrækkelig varm jakke og væsentligt er også vandrestøvler, som passer til steigeisen.