Albatros Arctic Circle

  • Dansk
  • English

Fjordtur, båd & vandring

Ganske som de lokale gør det

Fjordtur, båd & vandring

At tage på fjeld- og fjordtur er en grønlandsk sommertradition, som er lige så afholdt og velkendt som skovturen på andre kontinenter. De åbne vidder i Grønland og den klare, friske luft gør oplevelsen af naturen mærkbart anderledes, fordi den fortsætter uden ende og med minimale spor efter menneskelig tilstedeværelse.

Vi begynder turen med at køre til havnen, og stiger om bord i vores båd med plads til max 12 passagerer. Den er hurtigt ude på fjorden, der er den inderste del af i alt 160 lang fjord – en af de længste i Grønland. Vi sejler dog kun ca. 20 kilometer på fjorden med de mange turkischangerende farver, som skyldes silten; det tynde, fine ’gletsjermel’, der stammer fra gletsjeres knusende møde med klippegrunden.

På sydsiden af fjorden går vi på land ved et sted kaldet ’Tatsip Panersiivia’. Her har konebåde og kajakker har sejlet forbi, når inuitterne i gamle dage drog på jagt i terrænet, som stadig er beriget med masser af rensdyr, moskusokser, harer, ræve og fjeldryper.

På fjeldsiden er det let at vandre, og selv om udsigten over fjorden i forvejen er god, venter en endnu bedre på de, der er friske på at vandre op til et nærliggende udsigtspunkt i ca. 125 meters højde. Imens tænder vi op i en grill, og skulle der være lystfiskere i gruppen, som har held med at fange ørreder ved kysten, kan fiskene også tilberedes på stedet eller tages med hjem til Kangerlussuaq igen.

Vi har en blomster- og plantebog med og kan hurtigt bestemme, hvilke blomster og planter vi ser på vores vej. Blandt andet den smukke nationalblomst Niviarsiaq – storblomstret gederems – som ses mange steder i Kangerlussuaqregionen i blomstringssæsonen.

Efter nogle gode timer på fjeldet begiver vi os tilbage til vores udgangspunkt, og nyder sejlturen tilbage, som i sig selv er en oplevelse.

 

Destination: Kangerlussuaq
Varighed: 5 timer
Sværhedsgrad: 2 af 5
Sæson: Juni - september
Deltagere: Max 12
Pris: 1225

Prisinformation

Pris

Voksne: 1.225 DKK

Børn: (2-11 år): 695 DKK

Prisen inkluderer

Guide

Transport

Fiskeudstyr og licens

BBQ

Praktisk information

Ledige ture

Se i kalenderen for at se hvilke datoer denne tur udbydes. Det gøres ved at klikke på booking-knappen. 

Hvem kan deltage?

Se vores sværhedsgradsoversigt som fortæller nærmere om, hvad turen kræver af dig rent fysisk. Denne tur er vurderet til at udgøre 2 ud af 5 på sværhedsskalaen.