Ilulissat

Ilulissat er Grønlands tredjestørste by og er smukt beliggende i Diskobugten ved den berømte isfjord ca. 300 km. nord for polarcirklen.

Det er naturligvis ikke uden grund, at Ilulissat er den mest populære by at besøge blandt gæster, der kommer fra hele verden for at opleve isfjorden, midnatssolen, og Diskobugtens ro og skønhed om sommeren – og om vinteren nordlyset, og slædekulturen samt ikke mindst den grønlandske gæstfrihed. 

I de mere end 250 år, som er gået siden Ilulissats grundlæggelse, er byen vokset støt og er i dag Grønlands tredjestørste med mere end 4.500 indbyggere. De fleste af byens beboere lever af fiskeri eller af fiskeindustrien. Det er en meget levende og hyggelig by med et udbud af kulturelle attraktioner, som f.eks. Knud Rasmussens fødehjem og kunstmuseet, der har en samling af Emanuel A. Petersens malerier. 

Albatros Arctic Circle (AAC) ligger centralt i byen ved byen historiske Hotel Hvide Falk. Byens flotte kirke samt Knud Rasmussens fødehjem finder man lige om hjørnet. AAC Ilulissat tilbyder udfluger i og omkring Ilulissat, og ikke mindst til vores favoritbygd, Oqaatsut (Rodebay), som ligger ca. 18 km nord for byen. I sommermånederne sejler vi dertil og tilbyder - blandt andre muligheder - kajakture og udsøgt frokost og aftensmad i Restaurant H8. 

Information

Vidste du?

Ilulissat er også kendt for sine slædehunde som byer i Nordgrønland i al almindelighed. Desværre er slædehundekulturen nedadgående i forhold til antal hunde og hundespand. Men vi gør alligevel vores bedste for at finde en god slædekusk og hundespand til de gæster, der gerne vil prøve det i slædesæsonen i Ilulissat.