Ilulissat: Aftentur i kajak

Nyd en aftentur ved Ilulissat Isfjord

Ro kajak mens du oplever isbjergenes overvældende skønhed ved Ilulissat Isfjord.

Der er ikke noget, der slår at ro i kajak, hvis man vil opleve de storslåede isbjerge og den smukke natur i Ilulissat Isfjord. Det er en enestående oplevelse at sidde så tæt på havets overflade i det smukke UNESCO-område, mens man ror ved siden af isbjerge og kun hører naturens egne lyde.

På vores aftenture sejler vi ofte ud under den utrolige midnatssol, eller mens solen langsomt bevæger sig ned ude i horisonten. Himlen fyldes med røde, lilla og orange farver, mens de kæmpe isbjerge bliver oplyst af den smukke aftensol.

I mere end 4000 år har inuitterne brugt den traditionelle "qajaat" til at rejse og gå på jagt med i Ilulissat-området. På turen vil vores erfarne guide fortælle om de storslåede isbjerge og introducere dig til den fascinerende historie om den originale kajak, som blev lavet af sælskind og træ.

En sikker og komfortabel tur

Takket være vores veluddannede kajak-guider, moderne udstyr og store fokus på sikkerhed, giver vi dig som både nybegynder og erfaren roer muligheden for at ro kajak sikkert mellem isbjergene i Ilulissat Isfjord. Det er ikke noget problem, hvis du aldrig har roet i kajak før. For mange af vores gæster er det deres første gang, og vi sætter en ære i at sikre, at alle får en sikker og komfortabel oplevelse. Vi bruger dobbeltkajakker, som er mere stabile i vandet end singlekajakker er.

Undervejs på turen vil jeres guide tage billeder af jer, mens I padler gennem det utrolige landskab. Billederne er inkluderet i prisen, og de vil være klar til download kort tid efter turen.

Alle vores kajak-guider er certificerede IPP-kajakinstruktører, hvis retningslinjer følger European Paddle Pass Standards. Al vores udstyr er ekspeditions-udstyr af højeste kvalitet fra anerkendte mærker som Kokatat, Hiko og Lightning Paddles.

Ca.tid til havs er to timer.
 

Information

Destination: Ilulissat
Varighed: 3 timer
Sværhedsgrad: 2 af 5
Sæson: 1. juni - 15. september
Deltagere: Min. 2 og max. 12
Pris: 1250
Ilulissat

Location

Prisinformation

Ekstra

Aktivitetens varighed inkluderer tiden til at klargøre udstyr, sikkerhedsbriefing og at komme sikkert i og ud af kajakkerne. Tiden brugt på vandet på at paddle kajak er cirka to timer.

Prisen inkluderer

  • Certificeret kajak-guide
  • Kajakudstyr: Dobbelt havkajak, pagaj, termodragt, tørdragt, sikkerhedsvest, støvler og handsker
  • Billeder fra turen, som sendes til gæsten
  • En flaske vand og en chokoladebar

Praktisk information

Minimumsalder:

14 år, forudsat at holdning, opførsel og færdigheder er tilfredsstillende som vurderet af vores kajakinstruktør. Skal til enhver tid være i følgeskab af en forælder eller ansvarlig voksen.