Oqaatsut aften & Restaurant H8

Middag i Oqaatsut, en bygd nord for Ilulissat

Oplev en aften udenfor Ilulissat i den smukke bygde, Oqaatsut!

Vi starter turen ved at sejle fra Ilulissats havn mod Oqaatsut, hvor vi passerer de smukke, drivende isbjerge fra Ilulissat Isfjord på deres vej nord for byen.

I Oqaatsut bliver vi modtaget af vores guide, som tager os med på en tur rundt i bygden. Vores guide fortæller om Oqaatsuts historie og hvordan hverdagslivet er i bygden. Herefter er der rig mulighed for at opleve og udforske den smukke natur, der ligger omkring Oqaatsut. H8's guider kan pege dig i retningen af de bedste steder - fx de skønne udkigspunkter i bygden, hvor man på de mange farverige bænke kan sidde og nyde tilværelsen og den smukke udsigt til Diskobugten. 

Med udsigt til indsejlningen i Oqaatsut, den smukke bugt og de høje fjelde ligger Restaurant H8 Explorer, hvor vi serverer en velsmagende 3 retters menu. Restauranten er placeret i historiske bygninger, der tilbage i 1894 blev opført som en del af Kongelig Grønlandske Handel, og i dag er bevaringsværdige og fredede bygninger, der skaber rammerne om mange gæsters restaurantoplevelse hos os. Alt emmer af ro og fred. Vi serverer lokale råvarer og servicen er helt nede på jorden – ligesom Oqaatsut.

Efter middagen sejles vi tilbage til Ilulissat – en bådtur i det smukke aftenlys bliver den perfekte afslutning på jeres tur til Oqaatsut.

 

Information

Varighed: 7 hours
Sværhedsgrad: 1 af 5
Sæson: Juni - September
Deltagere: Min. 4
Ilulissat

Location